-8 C
Denmark

Start Dagen med Lys Fremfor Irriterende Alarmlyde

De fleste af os vil gerne have mest muligt ud af vores dage og vores liv. Det er nok grunden til, at selvhjælps-litteratur er så populært: vi ønsker at optimere på tingene. Det kan dog nogle gange godt være ganske frustrerende at læse alle disse ”tips og tricks” til et bedre liv – specielt når de er skrevet af nogle mennesker, der ikke helt ser ud til at forstå, hvordan vi almindeligt dødelige lever vores liv. Det er let for en eller anden guru, der er sin egen chef, at fortælle folk om vigtigheden af søvn, og at det er sundere at vågne naturligt end til lyden af en alarm. Hvis en guru vågner klokken 9 frem for klokken 7, så er der ingen skade sket: deres dag begynder bare lidt senere. Men for os der har et almindeligt arbejde, så kan de 2 timer meget hurtigt føre til en fyring. Vi er nødt til at vågne tidligt nok til, at vi kan gøre os klar og komme afsted, så vi møder op til tiden.

Der er så selvfølgeligt nogle af disse guruer der siger, at den slags ikke er en undskyldning. Hvis du ikke vågner af dig selv tidligt nok, så skal du jo bare gå tidligere i seng! Hvis du lukker øjnene i klokken 20:00, så er du helt sikkert vågen før klokken 7 den næste morgen – ingen sover 13 timer i træk! Men igen er det som om, at de ikke forstår, hvordan vi andre lever. Jeg har en familie at tage mig af. Der er hundrede ting der skal jongleres i løbet af en dag, og jeg kan ikke bare tabe boldende på gulvet, fordi klokken nu er 20:00 og jeg har besluttet at det er min sengetid. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre!

Så jeg havde faktisk givet helt op på idéen om, at vågne op på en behagelig måde. Jeg måtte bare acceptere, at jeg hver morgen vågnede op til en skrigende alarmtone, et hjerte der bankede på fuld galop, og noget der mindede om en begyndende hovedpine. Det var den eneste måde jeg kunne være sikker på at komme op til tiden, og det var trods alt det vigtigste.

Men så fortalte en god veninde mig om de her smarte Philips lamper der kan programmeres på alle mulige forskellige måder. Det viste sig, at en Philips Hue kan sættes til ligeså langsomt at skrue op for lyset på et bestemt klokkeslæt. Jeg satte den derfor til at tænde lyset på laveste blus klokken 6:30 og så ligeså stille blive stærkere og stærkere ind til klokken 7, hvor min almindelige alarm så ringer. Det har vist sig at virke helt fantastisk! Jeg er næsten altid vågen før min alarm ringer, og jeg vågner på stille og rolig vis. Det har givet mig betydeligt bedre morgener, og en større følelse af energi igennem dagen.

Nyeste