Lad det bare regne

Vi kender den; den danske sommer. Vi ved jo godt, at den er lunefuld. Der er skrevet om det i fædrelandssangene, og det er erfaret af enhver, som har boet i Danmark bare en enkelt sommer. Selv de skønneste solskinsdage kan afbrydes af byger fra vest. Vi ved, at det er godt at have noget i garderoben, der tager højde for vores helt særlige vejrforhold. Og heldigvis har de danske designere fået øjnene op for denne helt særlige beklædningsform.

Hvis du skal ud i regnen, så kan du købe det flotteste regntøj. Man kan få supersmart designet regntøj, som vil gøre enhver kvinde til den smukkeste vandnymfe. Og så kan man få gummistøvler til, der ikke lader noget tilbage at ønske med hensyn til stil og mode. Og skal man ud i pytterne, så er gummistøvler det eneste rigtige fodtøj. I gamle dage var gummistøvler noget, man sjoskede i. Den tid er for længst forbi.

Elegant i regnen

I disse år sprudler moden med flotte gummistøvler, og de behøver ikke at være langskaftede og tunge. Nej, man kan få korte gummistøvler, der er virkelig smarte at se på og gode at gå i. De findes i et hav af designs og i mange lækre farver. Ilse Jacobsen har designet adskillige modeller. De er helt sikkert værd at tjekke ud. Lav din egen regnvejrsstil med alt fra jakker til gummistøvler.

Foruden regntøj og gummistøvler kan man jo slutte af i toppen med en chick paraply. Der er noget romantisk ved at slentre gennem de regnvåde gader med gummistøvler og paraply. Sit eget transportable halvtag, som regnen kan tromme på. Det er topmålet af hygge, og det ser så charmerende ud. Meget bedre end en våd mus, der kommer krybende langs murene, dyngvåd af sommerregn.

Kom tør frem

Og efter turen gennem byen, måske på vej til en café hvor vennerne venter, så er det jo skønt at kunne tage regntøjet af og være tør inden under. Det signalerer overskud og styr på tingene. Og de der gummistøvler, dem beholder man bare på. De holder, takket være det smarte design.