Det er ganske tabu, nu om dage, at snakke om forskelle på mænd og kvinder. Så længe vi taler om statistikker, og ikke blander fordomme eller stereotyper ind i billedet, så burde vi dog godt kunne tale om nye trends. Statistikkerne lyver jo ikke, og bare vi er forsigtige i tolkningen af dem, så kan vi alle lære noget.

Statistikkerne fortæller os, at mænd generelt var mere opsøgende på oplevelser i naturen, end kvinder var, før år 2020. Hvorfor dette er tilfældet ved vi ikke med sikkerhed. Det er muligt at komme med en masse gæt, men det er vigtigt at være opmærksom på, at disse gæt ikke nødvendigvis er sande. Det er også svært ikke at lade kulturelle idéer, stereotyper og personlige erfaringer farve ens gæt. Jeg mener nu stadig, at det kan være en god øvelse, at tænke over hvad der kunne ligge til grund for disse forskelle. Det er dog noget, jeg vil afholde mig fra at gøre, i dette tilfælde.

Det jeg finder interessant er nemlig ikke, at disse tal viste en forskel på mænd og kvinders adfærd dengang. Det, der derimod fangede mit blik var, at tallene har ændret sig nu. De seneste tal viser, at kvinder nu søgere ud i naturen langt oftere, end de gjorde før. Det er da interessant! Det seneste år har været meget anderledes for stort set alle mennesker her i Danmark. Der er blevet vendt op og ned på mange ting, og ingen har kunnet undgå, at deres liv er blevet farvet af det. Men hvorfor mon det har fået flere kvinder til at gå på opdagelse i naturen?

Det er nemlig ikke bare hyggelige gåture i den lokale park der er tale om. Vi ser i stedet, at der bliver solgt flere vandrestøvler til damer end nogensinde før. Det er de færreste der går ud og købere vandrestøvler for at gå en tur. Vandrestøvler er i stedet noget, der høre de mere hardcore eventyrer til. De kvinder, der nu er begyndt at tage mere ud i naturen, har altså lyst til mere end bare lidt fuglesang og solskin. De vil i nærkontakt med naturen, og virkeligt gå på opdagelse.

Statistikkerne fortæller os ikke, hvad der har skabt dette store skift. Måske skyldes det, at isolationen har gjort os sultne efter en følelse af, at være forbundet til nogen eller noget. Når vi ikke kan være tæt på andre mennesker, så må vi finde noget andet, at føle os stærkt forbundne til. Vi er en del af naturen, og naturen er en del af os: det kan vi bare godt glemme nogle gange. Måske flere kvinder nu søger ud i naturen, fordi det giver dem en mulighed for at føle sig forbundet til noget. Det var ikke nødvendigt i samme grad før, fordi der var venskaber og anden social aktivitet.