De fleste ting bliver man bedre til med alderen. Når det kommer til læring, så er der dog meget der tyder på, at det er noget børn gør på langt mere effektiv vis, end os voksne. Små børn har hjerner, der fungerer som en slags svampe: de suger alt i deres omgivelser til sig, og lærer lynhurtigt af alt hvad de ser og oplever. Hvis du nogensinde har prøvet at lære et nyt sprog, efter du er blevet voksen, så har du sikkert mærket forskellen på egen krop. Selvom man som voksen har adgang til sprogkurser designede af professionelle, personlige tutorer, spandevis af bøger og så videre, så føles det stadig som en lang og besværlig proces. At lære et nyt sprog som voksen kræver at vi sætter os ned og studerer tingene virkeligt intenst, og bruger rigtigt mange år for at blive bare nogenlunde flydende.
Men børn? Børn lærer at tale deres modersmål bare ved at lytte til det. De studerer ikke aktivt: de hører bare de lyde, som de voksne kommunikerer med hinanden igennem, og begynder helt automatisk at opbygge en forståelse for ord og deres betydning. Grammatik er ikke en tung proces: det er en naturlig del af sproget, som bliver samlet op, uden at skulle lave øvelser i en bog.
Når man ved, hvor sultne børns hjerner er efter at lære ting, så begynder det at have indflydelse på rigtigt mange forskellige beslutninger. Da jeg skulle indrette børneværelset var det eksempelvis noget, jeg virkeligt tog højde for. Jeg ønsker absolut ikke at holde mit barn tilbage: hvis det er sultent efter ny viden, så vil jeg gøre hvad jeg kan for, at stille den viden til rådighed. I praksis har jeg gjort det, ved at vælge nogle helt specifikke plakater til børn.
Der findes plakater med alt imellem himmel og jord. Det gør plakaten til en af de mest alsidige former for vægdekoration: uanset hvem du er, og hvad du går op i, så kan du finde en passende plakat. Der er altså selvsagt også plakater, der egner sig rigtigt godt til børn, der sulter efter viden og læring.
En af de første plakater jeg købte var en ABC-plakat. Det er en sjov plakat der indeholder hele alfabetet, og har nogle sjove illustrationer, der hjælper én med at huske hvordan de forskellige bogstaver lyder. Jeg har en tilsvarende tal-plakat hængende ved siden af, så mit barn også kan studere de forskellige tal og få en intuitiv fornemmelse af, hvor stor en mængde, hvert tal dækker over.
Mit barn er allerede begyndt at lære alfabetet og tallene i skolen, så disse plakater er der egentligt bare for at støtte eksisterende læring. Jeg har dog også hængt plakater op, som jeg håber vil inspirere mit barn til fremtidig læring og nysgerrighed. Jeg har eksempelvis hængt en plakat op, der viser alle planeterne i vores solsystem, og et verdenskort, der giver et hurtigt visuelt indtryk af hvor stor og spændende vores klode er.