Man kan nærmest ikke træde ind i et dansk hjem i dag, der ikke har fodlister. Sådan har det været i flere årtier efterhånden, men der var faktisk en tid før fodlisten. Vi skal jo huske på, at en fodliste reelt ikke bidrager med andet, end et pænere udseende. Nu om dage går vi selvfølgeligt rigtigt meget op i, hvordan vores bolig ser ud. Men det er kun tilfældet, fordi vi har tiden og pengene til at gå op i den slags i dag.

Skruer vi tiden langt nok tilbage, så var der mange mennesker, der var meget fattige. Når man hver dag kæmper for, at skaffe nok penge til dagen og vejen, så prioriterer man kun de vigtigste ting. Når ens primære bekymring er, om man kan få mad på bordet den dag, så er udseendet på ens hjem ikke særligt vigtigt. Der var derfor ikke nogen der kiggede på samlingen imellem væggen og gulvet, og tænkte at den så uheldig ud. Det var fuldstændigt ligegyldigt.

Men i dag er det noget, selv de fattigste danskere har overskuddet til at gå op i. Det er der skam ikke noget overfladisk over: udseendet på vores hjem har praktiske konsekvenser. Hvis man bor et sted der er grimt og rodet, så går det ud over vores mentale overskud og velvære. Det er svært at samle tankerne i et sted, hvor man er omgivet af kaos. Hvis vores hjem er et roligt sted, det er rart at være, så kan vi bedre slappe af. Når vi er afslappede, så har vi lettere ved at tænke os godt om. En flot bolig hjælper os altså med, at træffe bedre beslutninger i løbet af dagen.

I takt med, at middelklassen voksede, blev fodlister altså hvermandseje. En fodliste koster næsten ingenting, men den gør en enorm forskel for, hvordan et rum ser ud. Så snart man har overskuddet til at tænke over, hvordan ens hjem ser ud, får man altså lyst til at investere i en fodliste.

Det er da også derfor jeg synes det er så spændende, at der endelig et begyndt at ske noget innovation indenfor fodlister. Fodlisterne har ellers set ud på samme måde, nærmest lige siden de blev introduceret for første gang. Alt andet her i verden udvikler sig med lynets hast ? hvorfor skulle det samme ikke ske med fodlister?

De mest innovative fodlister jeg har set, er dem der er lavet af plastik. Denne type moderne fodlister har et klik-system, der gør, at de kan monteres helt uden synlige søm eller skruer. De er altså flottere at se på, end mange traditionelle fodlister, og er samtidig lettere at sætte op. De har derudover den fordel, at de er lette at klikke af og på. Hvis du skal male rummet, eller måske trække nogen kabler, så kan du lynhurtigt klikke fodlisterne af, udføre arbejdet, og så klikke dem på igen. Det giver altså god mening, at fodlister i pladst er begyndt at vinde stort frem herhjemme.