Derfor Underviser Efterskolerne i Disse Ting

Når vi snakker undervisning, så er der få ting, folk har ligeså delte meninger om, som efterskoler. Nogle mennesker ser efterskolen som et fantastisk tilbud, som alle burde benytte sig af, mens andre er ganske skeptiske, og frygter at det er spild af tid. Det er dog sjovt at se baggrunden for de mennesker, der har hver af disse holdninger. Dem der er positivt stillede overfor efterskoler er typisk dem, der selv har gået på efterskole: de fandt deres oplevelse positiv og givende, og ønsker derfor at andre kan have samme oplevelse. Dem der er kritiske eller skeptiske overfor efterskolerne er typisk dem, der ikke selv har gået på efterskole. De kunne ikke se værdien i det, da de selv skulle træffe valget, og gik derfor en anden vej. Hvis de godt kan lide det sted de er endt op ? eller bare ikke forestiller sig, at en efterskole ville have ændret på noget i en positiv retning ? så er det da klart, at de anbefaler at andre også undlader at tage på efterskole.

Både dem der er for efterskoler, og dem der er imod, taler altså ud fra deres egne positive erfaringer. De har begge et syn på tingene, der er informeret af deres egne oplevelser. Det der er vigtigt at lægge mærke til er imidlertid, at skeptikerne ikke har et førstehåndsindtryk. Deres beslutning om ikke at tage på efterskole gjorde, at de aldrig fik deres fordomme eller antagelser afkræftet. Deres anbefalinger er altså ikke et produkt af erfaringer: det er udelukkende fordomme, der aldrig er blevet testet.

Disse fordomme kommer typisk fra en manglende forståelse for, hvad det er efterskolerne forsøger at opnå. Når man kigger på de ting der undervises i på en efterskole, så skiller det sig noget ud, fra den traditionelle skolegang. Der gøres plads til kreative fag og personlig udfoldelse: noget der sjældent ses på et almindeligt skoleskema. Hvis man ikke ser værdien i disse ting, så fristes man til at undgå dem. Men ved ikke at prøve dem af, så finder man aldrig ud af, om der reelt er værdi at hente.

Grunden til at Vandel Efterskole underviser i ting som teater og billedkunst er, at de ser uddannelse som noget større og mere holistisk. Den traditionelle skole har til formål at opbygge de faglige kompetencer der er nødvendige for, at de kan være produktive medlemmer af vores samfund. De klædes på til at kunne producere: skabe økonomisk overskud igennem et job på en arbejdsplads.

Men vi mennesker er ikke robotter, der er kommet til verden for at arbejde. Vi er kreative og nysgerrige sjæle, der oplever verden igennem vores interaktion med den. For at blive til hele mennesker, så har vi altså brug for at lære andre ting, end hvordan man producerer på effektiv vis. Efterskolen giver os mulighed for at lære om os selv og vores omverden: og det er mindst ligeså vigtigt.