Der er et godt gammelt ordsprog der siger, at man skal arbejde alene, hvis man gerne vil komme hurtigt frem, men sammen med et team, hvis man gerne vil nå langt. Det er der utroligt meget sandhed i. Vi kan ofte fristes til at ville klare tingene selv, fordi vi så slipper for at skulle diskuttere frem og tilbage med andre mennesker, og hele tiden skulle indgå kompromiser. Vi kommer dog ikke udenom, at der er grænser for, hvad man kan løfte alene. Du kommer ganske rigtigt hurtigere frem, men hvor langt kan du rent faktisk nå at komme, hvis du ikke støtter dig op af andre mennesker? Alle har styrker og svagheder. Ved at arbejde alene sætter du dine styrker fri, men er nu også fuldt ud begrænset af dine svagheder. Med et team kan den enes styrker kompensere for den andens svagheder, og på den måde kan man løfte mere i flok.
Det er altså klart at foretrække, at arbejde i et team. Det er dog vigtigt, at der er et stærkt bånd imellem alle de mennesker, der indgår på et givent team. Hvis de ikke kender hinanden særligt godt, og ikke har et godt indblik i styrker og svagheder, så er det svært at få mest muligt ud af hinanden. Man ender meget let med at have et ?team? af individer: en gruppe mennesker der ikke støtter sig op af hinanden. De arbejder ikke sammen som sådan: de deler bare opgaverne op, og løser dem hver for sig. Det er ikke en optimal måde for et team at være produktivt på.
En af de bedste måder at styrke dette bånd i et team er igennem rollespil. Her snakker jeg ikke om, at folk skal klæde sig ud i rustninger og slå hinanden med papsværd. Jeg snakker derimod om dungeons and dragons, som man sidder rundt om et bord og spiller. Lad hver af spillerne designe deres egen karakter, og lad dem selv præsentere den for de andre spillere.
Hvem vi vælger at være i en fiktiv verden, fortæller meget ofte noget om, hvordan vi ser os selv. Karakteren i Dungeons and Dragons er altså et spejl ind i den andens sjæl. Når man så senere arbejder sammen på at løse spillets mange udfordringer, jamen så bliver der løbende sat ord på, hvordan hver enkelt spiller ser på verden. De ?problemer? der løses igennem spillet er selvfølgeligt anderledes end dem, som teamet løser til hverdag: men de grundlæggende principper og strategier er ofte de samme. Når dit team spiller rollespil på denne måde, så opbygger de en intuitiv forståelse af de andre medlemmer på deres team, som vil hjælpe dem med at arbejde bedre sammen på arbejdsrelaterede opgaver senere hen.